Marc Brickman

Marc Brickman er en internationalt anerkendt lysdesigner, som siden den første koncert på 'The Wall'-turnéen i 1980 lavede lys for Pink Floyd. Og i øvrigt stadig laver lys for David Gilmour.

Mark Brickman
en.wikipedia.org - Ronald James
Marc Brickman har flere gange fortalt historien om hvordan han kom til at arbejde for Pink Floyd. Han boede på det tidspunkt i Los Angeles og havde lavet lys for blandt andet Bruce Springsteen.

Dagen før første koncert (turnéen startede i Los Angeles) ringer hans telefon:

"This is Marc."

Og en mand siger: "This is Steve O'Rourke, I'm Pink Floyds manager and we have a problem."

Marc Brickman troede det var en joke, så han svarer: "Oh hi Steve, glad you called, I need 25 tickets for tomorrow night."

I den anden ende blev der stille og så bliver der sagt: "I don't think you understand. I am Steve O'Rourke. I am Pink Floyds manager. And we do have a problem."

Lysmæssigt hang showet ikke sammen og Marc brugte hele natten på at cue det om. Og efter koncerten var Marcs ry som en dygtig lysmand cementeret og et samarbejde der nu har varet i 36 år tog sin begyndelse.

(Et cue i lys er i øvrigt et skift fra en lyssætning til en anden. Det handler både om timing og om hvilke lamper der lyser hvor meget og hvorhen.)


En anden historie (igen fortalt af Marc selv) er historien om det runde lærred, kendt fra utallige Pink Floyd koncerter, kopieret af endnu flere kopibands.

Da Marc Brickman først blev præsenteret for idéen af scenografen, satte han sig voldsomt til modværge. Han kunne slet ikke se pointen med det, og slet ikke se det fungere i en lyssammenhæng. Scenografen vandt og Marc Brickman var sur. Til sine folk sagde han meget bestemt:

"I don't want to see any body, point any light at that screen, at any time. It's going to be so ugly!"

En dag under programmering af showet går lyspulten ned, de genstarter den og alle de bevægelige lamper der sad rundt om lærredet lavede et reset ved at bevæge sig ud i alle yderpositioner, med lys i. Hvilket skabte de mest fantastiske mønstre på lærredet. Alle sad og tænkte "Wow!". Ingen turde sige noget, for chefen havde talt. Marc Brickman rejste sig op og sagde:

"I knew it would work!" - Og det gjorde det:

David Gilmour - Royal Albert Hall
25. september 2016
Jeg har personligt mødt Marc Brickman, hørt historierne fra hans egen mund. Marc er et uhyre sympatisk menneske som gerne deler af hans idéer og erfaringer, ikke for fin til at fortælle når han har taget fejl. Jeg fik muligheden for igen at trykke hånd med ham til en David Gilmour koncert i Royal Albert Hall 2016.

Her er lidt flere billeder fra David Gilmour i Royal Albert Hall d. 25. september 2016:

2 thoughts on “Marc Brickman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *