Britannia Row

Britannia Row er en gade i London bydelen Islington. Du finder den her.

I 1975 køber Pink Floyd Britannia Row 35 dels for at indrette studie, dels for at have et sted at gøre af dere tour gear mellem tourne’erne. For at forrente udstyret bedst muligt, blev deres crew opfordret til at leje udstyret ud, når Pink Floyd ikke selv skulle bruge det. Et selvstændigt firma blev oprettet og det fik navnet: Britannia Row.

Britannia Row 35 – screenshot fra Google Streetview

Gennem tiden har navne som Queen, Stevie Wonder, The Cure, Depeche Mode, Dire Straits og Peter Gabriel (som i øvrigt stadig bruger Britannia Row) – bare for at nævne nogle få – brugt udstyr fra firmaet.

Pink Floyd har brugt Britannia Row på alle turnéer siden oprettelsen af firmaet.

Britannia Row var som nævnt ikke kun et lys- og lydudlejningsfirma, det var også et studie, men kun to albums er helt eller delvist optaget her nemlig hele ‘Animals’ (1977) og dele af ‘The Wall’ (1979). Børnekoret på ‘The Wall’ blev i øvrigt hentet på den nærliggende Islington Green School. Skolen eksisterer ikke længere som grundskole, men bygningen fungerer stadig som undervisningsinstitution.

I 1984 købte to af medarbejderne, Robbie Williams (ikke den Robbie Williams) og Bryan Grant, Pink Floyd ud af Britannia Row Productions. Og i 1991 flyttede Britannia Row Productions fra Islington til Wandsworth.

Som kuriosum kan nævnes, at et af de første jobs Britannia Row havde, var en Queen koncert i Hyde Park i 1975. Scenen og teltet over var ganske markant – genkendeligt af mange. Scene og telt blev nemlig senere købt af Roskilde Festival og er den dag i dag Orange Scene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *